Ugens åbenbaring

Sidder og føler mig pænt gammel lige nu. Sidder og tænker på gamle dage (så ved man sgu man skal begynde at kigge efter de små grå hår)
Der er sket så meget nyt det sidste halve år for mig. Jeg er startet i gymnasiet. Jeg har fået en masse nye venner som mine "gamle venner" ikke en gang har mødt.
Det er underligt at vi gik fra at dele alt til at jeg nu har mit "eget liv". De har ikke mødt mine nye venner og jeg har ikke mødt deres. Vi deler ikke hver vejrtrækning, hver oplevelse hver lille ting som gør livet noget ved. Det er slut. Og jeg må se at komme videre. Jeg SKAL videre.
Men jeg synes det er svært, for jeg vil ikke videre uden jer, og jeg håber ikke i kommer videre uden mig. Det er som en knude i min maven hver gang jeg tænker på, men jeg kan ikke gå tilbage i tiden. Det skal man hellere ikke. Jeg vil ikke være sådan en der dvæler ved fortiden. Noget fra en take that sang "you can look back, but don't stare". Du kan kigge tilbage men lad være at stirre. Jeg vil ikke stirre mig blind i fortiden. Jeg vil leve nu. Nu er det min tur. Jeg er færdig med hvad nu hvis. Jeg vil ikke kigge frem jeg vil se nu, i stedet for at se min blind i fremtiden eller fortiden.
Nå ja så fik vi da vist også lige hørt ugens gang vrøvl, men jeg trængte til at lette hjertet. Det er hermed gjort.